Sikken et stort behov for tryghed

Vidste I godt at alle mennesker søger tryghed? Nå ja, men det er vel heller ikke så mærkeligt vel? Nej, det er det nok ikke, men hvordan søger vi tryghed? Går vi til mor og far og ber’ dem om at holde om os, indtil uhyrerne er væk? ja det gjorde vi jo, da vi var små. Men hvorfor søger vi personlig tryghed som voksne? Er det ikke okay at være hvem man er? Mange, især kvinder gætter jeg på, ved at babyer og små børn elsker, at få lagt dyne ind over hovedet, så kun ansigtet er frit til luft. Det skaber tryghed. Mange ting som forældre gør overfor deres børn, tager børnene jo...

Motivation på højt plan! – Right here guys!

Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg på dagligt plan ser, hører og læser en del forskellige motivation og personudvikling. For nogle dage siden snakkede min kæreste og jeg om karriere, og hvordan det kan føltes som om man går op og ned i sin udvikling. Jeg nævnte at jeg tit havde det som om jeg nærmest gik i stå. Den følelse er der sikkert mange der kan dele med mig. Man føler ikke at man rykker sig fra hvor man var i går. Jeg vil så gerne kunne rykke mig lidt hele tiden, men hold nu kæft hvor det dog kan gå langsomt ind i mellem. Her sagde min kæreste så noget klogt til mig. “Men...

Jeg er også et menneske…

Man skulle tro at jeg godt vidste det I forvejen. Ikke desto mindre, gik det først lidt op for mig I går. Og hvordan kan det så lade sig gøre? Jo, det kan det når man har mere travlt med, at lytte til hvad alle andre vil, end hvad man egentlig selv vil, og hvordan man selv føler. Jeg kender ikke mine egne følelser godt nok. Min krop kender den, men jeg tør ikke sige dem højt. Kender du det? Man kan være så inderligt bange for, at sige hvordan man selv har det, og hvad man selv ønsker, fordi man ikke vil såre andre. I går havde jeg bl.a. utrolig svært ved at sige...

Kliche: “Hjælp, jeg skal giftes!”

Åh ja! Den er god nok! Min kæreste valgte at fri til mig nytårsaften lidt efter midnat. Kunne ikke være mere glad, lykkelig, overrasket og chokeret! Jeg må så også sige, at jeg da ikke havde regnet med den efterfølgende lidt voldsomme reaktion, fra alle de skønne folk som kender os. Er ret sikker på at min mobil var tæt på at brænde sammen den efterfølgende dag. Og jeg tror da heller ikke at min nu kommende mand, havde troet at det ville give så stor genlyd. Det var næsten synd for ham…og så med alle de tømmermænd 😉 Og så klicheen: “Hjælp, jeg skal giftes!” Jeg må da også sige at ens hoved går...

Jeg er helt ude og skøjte på løs is…

Okay! Jeg indrømmer at jeg troede jeg lige var kommet over et slemt bump på vejen. Og jeg havde da også troet, at der ville gå lidt længere tid før der kom noget nyt. Igen blev jeg snydt. I min udvikling lige nu,der er jeg på så usikkert et område, at jeg har svært ved at forklare det. Jeg brugte hele onsdagen på at græde. Jeg var ikke sur, ked af det, irriteret eller noget andet….men jeg græd. Tårene strømmede bare ud, og jeg kunne ikke gøre andet end at lade dem være. Læg mærke til at jeg ikke hulkede, tudede eller flæbede. Jo, det gjorde jeg for en kort periode, men ikke hele dagen....
Older posts