En tur i rummet! - "The Martian"

Det der med forståelser???

blog - forståelse

Det er sgu nok ikke lige min stærke side må jeg indrømme…

En ting er, at jeg nok altid har haft lidt svært ved altid at forstå andre mennesker. Når man så går ind i sådan en omgang “roden-rundt-i-hovedet”, så skal jeg hilse og sige, at det bliver meget sværere! Det er det i hvert fald blevet for mig.

Jeg har f.eks. svært ved at se/høre, når jeg siger ting der støder andre mennesker. De ting jeg siger er ofte kun ment positivt, men til tider bliver det nok lidt hårdt. For andre i hvert fald.

Det er jo egentlig en interessant betragtning ik’? Altså, fordi jeg er begyndt et arbejde med mit hoved, så ser jeg ord på én måde, mens andre mennesker ser de samme ord, men på en helt modsat måde!
Det kan jo godt give mig lidt problemer, når jeg nu har valgt at ydre mig offentligt. Der er åbenbart ting der er nemt at misforstå, og det skal jeg da bestemt beklage. Dog ændrer jeg ikke min måde at skrive på (Og bare vent! Det skal nok blive værre og langt mere hårdt end det har været indtil nu) fordi, jeg skriver mine umiddelbare tanker, og jeg skriver aldrig noget der er ondt henvendt til nogen. Men….andre kan forstå det sådan?

Jeg synes det er vildt at tænke på. Jeg bliver nødt til at dedikere en ting til min mor. Hun sagde til mig: “Men du skal jo huske, at vi andre ikke har et sind som dit endnu”. Hov! Jamen…det er jo rigtigt! Hvor er det vildt, at man kan blive så opslugt af sin egen udvikling, at man helt glemmer at det ikke er alle som er med. Godt nok har jeg sagt, at man skal være egoist. Rigtig nok! Men man skal jo heller ikke bare være en nar.

Jeg er blevet meget begejstret omkring personlig udvikling. Og især min egen, da det jo er den jeg tættest på. Jeg elsker at snakke og fortælle om de ting jeg opdage hele tiden! Jeg synes der er så mange interessante refleksioner omkring det. Det betyder også bare, at jeg faktisk snakker og formulerer mig anderledes. Og det er jo netop her at mit problem kommer ind. For jeg forstår ikke altid, at folk ikke forstår det som jeg oplever/opdager. For mig åbner der sig jo hele tiden nye døre, men det gør der ikke altid for dem i min omgangskreds. Jeg må jeg hellere se at få det lært og huske på det. Det er jo også en del af min udvikling.

Der vil altid være personer som vil forsøge, at holde en fast i det “gamle mønster”. Det er mere naturligt end man lige tror, da det kan virke irriterende. Men jeg har så også fundet ud af, at der også er de mennesker som godt vil forstå, og som måske også selv vil i gang, men de forstår det bare ikke…….endnu! 😉

Pernille René
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En tur i rummet! - "The Martian"