Kliche: "Hjælp, jeg skal giftes!"

Jeg er også et menneske…

Man skulle tro at jeg godt vidste det I forvejen. Ikke desto mindre, gik det først lidt op for mig I går.
Og hvordan kan det så lade sig gøre? Jo, det kan det når man har mere travlt med, at lytte til hvad alle andre vil, end hvad man egentlig selv vil, og hvordan man selv føler.

Jeg kender ikke mine egne følelser godt nok. Min krop kender den, men jeg tør ikke sige dem højt. Kender du det?
Man kan være så inderligt bange for, at sige hvordan man selv har det, og hvad man selv ønsker, fordi man ikke vil såre andre.

I går havde jeg bl.a. utrolig svært ved at sige til min kæreste (forlovede!!) at jeg ikke gad gå til dans mere. Jeg vidste at det primært var ham der godt ville gå til dans, Jeg gjorde det, fordi jeg synes det var meget hyggeligt, og fordi det er dejligt at havde noget man gør fælles, i en ellers ret travl hverdag.
Jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at sige det til ham…til at starte med. Det var så svært for mig, fordi jeg ikke ville ødelægge det han godt ville. Jeg var bange for, at han ville blive skuffet og irriteret på mig, fordi jeg ville stå i vejen for det han ville.

Ved du hvad han svarede til det?………..”Jamen det er da fint skat. Vi kan da prøve med lidt enkelt timer, og ellers går jeg bare selv til dans. Så kan du jo gøre hvad du har mest lyst til”

What?…Jeg døde ikke? Jeg fik ikke en skuffet og irriteret mand ind ad døren? Jeg føler mig lettere af at ahvde sagt det? Jeg kan faktisk give mere plads nu?

Hold da op! Alt det, på bare at stå ved og sige det jeg føler! Det er ret utroligt at tænke på ik’ 😉

12787532_10208573375314530_1079611632_o

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kliche: "Hjælp, jeg skal giftes!"