Puha! Nu springer jeg ud i det! En blog!

Jeg fandt ud af for noget tid siden, at mit liv egentlig stod ret stille. Jeg var, som så mange andre unge, et sted hvor jeg ikke rigtig vidste hvilket ben jeg skulle stå på. Jeg var droppet ud af universitetet og brugte bare tiden på at arbejde og gå i byen. Totalt klassisk ungdom vil mange nok mene. Det begyndte dog også at kede mig lidt, men jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle lave. Så er det nemmeste jo bare at fortsætte med det man gør, og vente på at der kommer noget “flyvende” til en….
Det sjove var jo bare, at der ikke rigtig skete noget. Jeg sad i min egen lejlighed, jeg havde masser af venner, jeg havde solidt arbejde. Jeg burde vel egentlig synes at det var ret lækkert i det øjeblik ik’?
Problemet var bare at jeg stod stille! Livet kørte for sig selv, og jeg lod stå til. Altså! Jeg levede ikke livet, livet levede med mig!!
Er du klar over hvor ubehagelig en oplevelse det var at gøre!? I starten forsøgte jeg at sige til mig selv, at det var noget pjat. Jeg skulle bare give mig selv tid. Så ville jeg en eller anden morgen slå øjnene op, og det ville stå lysende klart i mit hoved, hvad jeg skulle lave, hvem jeg skulle være, hvornår jeg skulle være det osv. Som et lyn sendt fra en klar himmel!!…………..Øhm?
Nu var det bare sådan, at der lige ikke rigtig skete noget? nå…..
Det jeg havde brug for var en øjenåbner. Og det fik jeg. Jeg blev forladt af min kæreste.
De fleste kender til den oplevelse. Jeg havde følelsen af, at hele min verden faldt sammen. Lige pludselig var der ingen ting der var lige så nemt og ligetil som før.
Ikke desto mindre var det den bedste oplevelse jeg kunne få. Det gjorde mig nemlig sårbar! Og som de fleste ved, er man mest modtagelig, når man er sådan et sted følelsesmæssigt. Det var jeg i hvert fald. Den selv samme uge mødte jeg en kær gammel kærlighed igen efter 5 år. Fantastisk! Intet mindre! ja – jeg er en meget forelsket ung dame. Heldigvis!

For første gang så jeg et menneske arbejde med sig selv.jeg forstod det ikke til at starte med, og jeg forstår stadig ikke rigtig mange ting ved det. Men jeg så et menneske være på en måde, som fik mig til at tænke: “Sådan vil jeg også være! Hvorfor kan jeg ikke det?”
Her startede min udvikling. Jeg blev dybt fascineret i hans person og hans tilgang til tingene. Jeg var dog ikke selv klar til at gøre det samme som ham på daværende tidspunkt. Til gengæld tog jeg mig selv i at give råd til ham, som jeg ikke engang selv fulgte! Altså hvad er det!? Tænk at man “spiller klog” og ikke følger ét eneste af ens egne råd selv.

Min blog går ikke ud på undervisning eller direkte vejledning. Mit mål er at du som læser selv kan lade dig inspirere og påvirke i dit eget tempo.

Jeg fortæller om mine egne oplevelser i den rejse som jeg er påbegyndt. Det kan omhandle alt muligt! Hverdags oplevelser, bøger, ord, rutiner, kost, udseende og tankegang. Alt det som jeg oplever påvirker mit sind, og som giver mig lærdom så jeg kan blive den bedste udgave af mig selv.